AutoBilSyn – bilsyn, toldsyn og omsyn
« Tilbage til booking

Handelsbetingelser

Virksomhed

AutoBil · CVR 30161122 · Granåsen 105, 2800 Lyngby · faktura@autobilsyn.dk

Booking og betaling

Når du booker online, betaler du for synet med det samme med betalingskort eller MobilePay. Bookingen er først gældende, når betalingen er gennemført, og du har fået kvitteringen på skærmen. Alle priser er i danske kroner inkl. moms. De angivne priser er vejledende – hvis synet kræver et andet produkt end det bookede (f.eks. omsyn eller anden køretøjstype), afregnes forskellen ved fremmøde.

Afbestilling og refusion

Du kan afbestille din tid via linket på kvitteringen. Afbestiller du senest 1 time før din tid, får du hele beløbet tilbage minus et gebyr på 30 kr. Afbestiller du senere end 1 time før, eller udebliver du, refunderes beløbet ikke. Refusionen sendes tilbage til det kort eller den MobilePay, du betalte med, og er typisk på kontoen inden for 5–10 bankdage.

Fortrydelsesret

Da der er tale om en tjenesteydelse til en bestemt dato og tid, gælder den almindelige 14 dages fortrydelsesret ikke (forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12). Du kan i stedet afbestille som beskrevet ovenfor.

Fremmøde

Mød op til tiden med køretøjet og registreringsattest. Kommer du for sent, kan vi være nødt til at give dig en ny tid.

Personoplysninger

Vi bruger dine oplysninger (navn, telefon, e-mail og nummerplade) til at gennemføre bookingen og synet, herunder at registrere tiden i vores synssystem. Oplysningerne videregives ikke til andre formål.

Klage

Kontakt os på faktura@autobilsyn.dk. Du kan også klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (naevneneshus.dk).